
Sponsoreret indlæg. Jeg havde aldrig troet, at der var en barnevogn, som skulle overgå vores Odder Zip. Men Silver Cross søskendevogn er meget tæt på. Den er SÅ lækker! Både i design, funktioner og brugervenlighed. Det er selvfølgelig en helt anden slags barnevogn end vores Odder, fordi den er mindre og mere handy. Vognen er især ideel nu hvor der snart kommer en baby. Det er nemlig muligt at tilføje flere dele til vognen. Vi har altså mulighed for at have begge børn i samme vogn. Dét er dælme smart!
Udover at du selvfølgelig kan have to børn med på samme tid, så er der også et hav af forskellige kombinationsmuligheder, når vi snakker montering af de to sidde og liggedele. Du kan også tilkøbe ekstra udstyr til vognen, hvis du har behov for det. Vi har ikke gjort det, da vi synes det der medfølger fra start er fint til vores forbrug.
En god søskendevogn
Da der som sagt lander en lille ny på adressen indenfor en overskuelig fremtid, er det rart at kunne tage på tur, og samtidig have muligheden for at sætte Sigga i klapvognsdelen. Hun kan stadig ikke holde til at gå rundt en hel dag, hvis vi fx er i Århus. Det er fysisk umuligt for os at have en klapvogn og en barnevogn på samme tid i bilen. Det har duovognen rådet bod på. Nu kan manse ligge rart i liften og Sigga sidde i klapvognssædet, når vi er på tur.
På billederne er vist klapvognsdelen øverst, men den kan sagtens byttes rundt med liften, hvis du ønsker det. Faktisk er der en rigtig god video, som viser vognens funktioner lige her. Jeg synes videoen giver et rigtig godt billede af, hvor handy den er.
Lethed og funktionalitet
Noget af det der overraskede mig mest var vognens lethed. Den er virkelig let at gå rundt med og drejehjulene fungerer SÅ godt. Derudover samler du vognen ved hjælp af et kliksystem. Det kan næsten ikke blive mere idiotsikkert, og det kommer altså fra mig, som ikke er en ørn til sådan noget samleri. Vognen er så let at selv Sigga nemt kan trille rundt med vognen, og det er altså selvom både lift og klapvognsdel sidder på stellet.
Bremsesystemet er ligeledes super let at bruge, og her kan Sigga også nemt låse vognen samt låse den op igen.
Design
Noget helt andet jeg synes er væsentligt at nævne er designet på den smukke søskendevogn. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en tvillingevogn med meget høje standarder, når vi taler kvalitet. Den har de fineste detaljer på både lift og klapvognsdelen, ligeledes er gældende for stellet. I liften er der eksempelvis en madras, som er fremstillet af det blødeste bambustekstil, som virker antibakterielt og temperaturregulerende. Kalechen på begge enheder har SPF 50+, ventilation samt et kighul, så du kan kigge ind til barnet og barnet kan kigge ud til dig.
Under vognen er en varekurv, så du har mulighed for at have pusletasken under vognen. Du kan også bruge kurven til dine indkøb, når du har handlet. Håndtaget på duovognen er regulerbar, og kan justeres i fem forskellige niveauer, så den passer til den person, som bruger vognen.
Den fantastiske Silver Cross søskendevogn kan købes lige her. Den findes i flere forskellige farver. Vi har valgt vores i farven “Sable”.
Dette indlæg er sponsoreret af Jollyroom.dk
What do you think?