
Sponsoreret indlæg. Kender i det der med, at man får en idé og så kan det ikke gå hurtigt nok med at udrette den? Sådan en idé fik jeg for ca 14 dage siden. Jeg synes der trængte til forandringer på Siggas værelse. Der var for meget lyserødt og det hele var generelt lidt for nuttet. Hun er jo ikke baby længere, og jeg synes farverne og temaet afspejlede lidt for meget baby. Så jeg kastede mig ud i et malerprojekt. Et projekt som ikke bare var sådan lige….
Jeg forelskede mig ret hurtig i en sart rosa/grå farve, da jeg kiggede farveprøver. En farve jeg lagde mig fast på og begyndte at male på væggene. Da væggene havde fået 2. gang kunne jeg bare se, at det her – det bliver jeg aldrig tilfreds med. Farven var lilla-ish, og jeg er bare slet ikke stærk i lilla. Ommer! Mig ud i butikken igen, købe nogle farveprøver med hjem og male op på væggen. Jeg havde farveprøverne til at sidde en dags tid, så jeg kunne gå til og fra det for at studere farverne. En farve ændre sig nemlig afhængig af lyset på værelset, og lyset på et værelse ændre sig også i løbet af dagen, så det er en god ide at studere farven over en dags tid, for at få farven i alt slags lys.
Farven jeg endte med at vælge er helt sart grågrøn – virkelig smuk! Farven hedder 5544 og er fra det farvekort der hedder Flügger 900. Jeg valgte en helt mat overflade. Farven er lige mig! Og bare Sigga har sine dukker og sin lyserøde gris, så er hun godt tilfreds. Da jeg var færdig med at male værelset, kom hun og spurgte mig: “er du nu tilfreds mor?” Sjov alder hun har lige nu den bette 🙂
Reklame-link: Gulvtæppe her
Jeg har igennem hele processen fået hjælp af personalet i Flügger farver – en oplevelse, der som altid, var professionel og rar. Jeg har ikke været nogen nem kunde – det ved jeg, men det lykkedes til sidst, og jeg er SÅ glad for resultatet. Det endte faktisk med, at jeg tog en stofble med ud i butikken, som havde den farve jeg søgte, og det blev min redning. Så selvom man måske føler sig lidt dum ved at tage en ting med, som man har forelsket sig i farven på, så kan det altså godt svare sig. Havde jeg bare gjort det fra starten, så havde det sparet mig for mange køreture og arbejdstimer 😉 Man kan faktisk også hente megen hjælp og inspiration på Flüggers hjemmeside her.
Farven kan være lidt svær at gengive på et billede, fordi den på et billede syner meget grå – dog synes jeg godt man kan fornemme den grønlige undertone. Farven fremhæver virkelig Siggas møbler på en smuk måde – især ford vi kører meget hvid, natur og douche. Farver som træder ekstra meget i kraft op ad de lidt mørkere vægge.
Reklame-link: Maileg her
Reklame-link: Pudebetræk her
Et nyt værelse kræver også lidt nye sager, eller er det bare mig 🙂 Jeg har ihvertfald fået købt lidt nyt til Sigga. Oftest når jeg handler ting til boligen – især tekstiler, så er det hos Ellos. Mest af alt for deres fantastiske hør-kollektion, som hedder Candice. Jeg elsker tekstiler i hør og Candice serien findes i mange forskellige farver, hvilket giver rig mulighed for at skabe det udtryk, man ønsker. Gulvtæppet og pudebetrækket er nyt og jeg synes begge dele spiller super godt sammen med den nye vægfarve fra Flügger.
Dette indlæg bringes i samarbejde med Flügger
What do you think?